Screeningsafgørelse i fredningssagen for Dalene ved Resenbro i Silkeborg Kommune

Fredningsnævnet træffer afgørelse om, at der ikke var pligt til at udarbejde en miljøvurdering af forslag om fredning af Dalene ved Resenbro i Silkeborg Kommune, som fredningsnævnet har gennemført fredning af i maj 2017, og som er under behandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Danmarks Naturfredningsforening rejste i november 2013 fredningssag til fredning af Dalene ved Resenbro i Silkeborg Kommune.
Fredningsforslaget omfattede 569 ha.

Fredningsforslaget er omfattet af reglerne i miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, nr. 1, hvorefter fredningsnævnet skal gennemføre en vurdering af, om fredningsforslaget kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Danmarks Naturfredningsforening har som sagsrejser i forhold til fredningssagen foretaget en screening af fredningsforslagets forventede miljøkonsekvenser og har den 22. januar 2019 sendt et screeningsnotat til fredningsnævnet til brug for fredningsnævnets stillingtagen til spørgsmålet.

Fredningsnævnet lægger i overensstemmelse med Danmarks Naturfredningsforenings screeningsnotat til grund, at fredningsforslaget ikke vil have en negativ miljømæssig påvirkning og ikke medføre nogen negativ påvirkning af Natura 2000-områder.
Som det fremgår af fredningsforslaget, vurderes det, at fredningsforslaget vil have en gunstig virkning på Natura 2000-interesserne, da fredning i sig selv giver en ekstra beskyttelse af naturværdierne samt sikrer, at der ikke kan ske en intensivering af skovdriften i forhold til i dag. Dette understøttes også af fredningens bestemmelser om plejeplanerne.
På den baggrund og på baggrund af formålet med fredningsforslaget træffer fredningsnævnet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af fredningsforslaget, jf. miljøvurderingslovens § 10.

Se den fulde screeningsafgørelse her.

Klagevejledning 

Der kan klages over denne afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet. 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. 
Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Klagen skal ifølge miljøvurderingslovens § 48, stk. 1, naturbeskyttelseslovens § 43 indgives via Miljø- og Fødevareklagenævnets digitale selvbetjening, jf. vejledningen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside www.naevneneshus.dk. Klagefristen udløber ved midnat på dagen for klagefristens udløb. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. 
Klageberettigede er, jf. miljøvurderingslovens § 48, stk. 1, jf. naturbeskyttelseslovens § 43 ejere og brugere, enhver, der under sagen har givet møde for fredningsnævnet eller fremsat ønske om underretning om sagens afgørelse, statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af fredningsforslaget og organisationer mv., som må antages at have en væsentlig interesse i forslaget. 
Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at den, der klager, indbetaler et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer (2016-niveau). Klagegebyret reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks som løbende offentliggjort i forslag til finanslov med virkning for klager, der modtages i Miljø- og Fødevareklagenævnet fra og med den 1. februar 2017. Miljø- og Fødevareklagenævnet offentliggør størrelsen af klagegebyret på sin hjemmeside www.naevneneshus.dk. 
Gebyret opkræves i forbindelse med klagens oprettelse i Miljø- og Fødevareklagenævnets digitale selvbetjening. Klagen behandles først, når gebyret er betalt. Vejledning om gebyrbetalingen kan ligeledes findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside www.naevneneshus.dk. 
Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller hvis klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af en frist for efterkommelse af en afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i Miljø- og Fødevareklagenævnet, så tilbagebetales gebyret dog ikke. 
Miljø- og Fødevareklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller hvis klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring.