Fredningsforslaget for en del af Moesgård Allé har til formål
- at sikre, at der langs vejen Moesgård Allé til stadighed er en allé, der fremstår som et landskabeligt og kulturhistorisk element i herregårdslandskabet omkring Moesgaard,
- at give mulighed for en løbende vedligeholdelse af alléen ved pleje og udskiftning af allétræerne og
- at sikre og forbedre offentlighedens adgang langs Moesgård Allé og fra Moesgård Allé til områdets stier.
De ejendomme, der er berørt af fredningsforslaget, er følgende:
Moesgård Hgd., Mårslet:
1k, 1l, 7000c og 7000d.
Langballe By, Mårslet:
Del af matr.nr. 1m, 1q og 7000f.
Formålet med forslag om revision af Fuldenfredningen er at justere fredningsgrænsen for Fuldenfredningen, så denne fremadrettet vil grænse op til den nye fredning for en del af Moesgård Allé. Fuldensfredningens nordlige grænse ændres således, at den følger den sydlige grænse af den nye fredning for en del af Moesgård Allé.
De ejendomme, der er berørt af fredningsforslaget, er følgende:
Moesgård Hgd., Mårslet:
Del af matr.nr. 1l, 7000c og 7000d.
Interesserede kan rekvirere fredningsforslagene ved Aarhus Kommune.
Der afholdes et offentligt møde om fredningsforslagene
Onsdag den 24. august 2022 kl. 10.00
Mødestedet er hovedindgangen til Moesgaard Museum, Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg.
Mødet indledes herefter med besigtigelse af det område, der er omfattet af fredningsforslagene.
Mødet vil efterfølgende fortsætte på Moesgaard Museum, hvor der vil være lejlighed til at drøfte og kommentere på fredningsforslagene.
De to forslag er afhængige af hinanden, således at forslag om revision af Fuldenfredningen alene er aktuel, hvis Fredningsnævnet beslutter at gennemføre fredningsforslaget for en del af Moesgård Allé. Beslutter Fredningsnævnet ikke at gennemføre fredningsforslaget for en del af Moesgård Allé, bortfalder forslaget om revisionen af Fuldenfredningen.
Fredningsforslag med bilag og fredningskort kan findes herunder:
Fredningsforslag for en del af Moesgård Allé kan læses her
Forslag om revision af Fuldenfredningen kan læses her
Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del
c/o Retten i Aalborg
Badehusvej 17
9000 Aalborg
Journalnumre:
Fredningsforslag for en del af Moesgård Allé: FN-MJØ-040-2022
Forslag om revision af Fuldenfredningen: FN-MJØ-041-2022