Offentligt møde om forslag til fredning af Vejstrup Ådal i Svendborg Kommune

Danmarks Naturfredningsforening har den af 21. november 2022 rejst forslag til fredning af Vejstrup Ådal. Fredningsnævnet indkalder nu til offentligt møde i sagen og information om miljøvurdering af fredningsforslaget.

Fredningsforslaget for Vejstrup Ådal er den 9. december 2022 offentliggjort på Fredningsnævnet for Fyns hjemmeside. Klik her for at se annonceringen af fredningsforslaget.

Fredningsnævnet skal i forbindelse med behandlingen af fredningsforslaget også træffe afgørelse om forslaget kræver en vurdering af virkningen på miljøet i henhold til lov om miljøvurderinger af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Eventuelle bemærkninger og spørgsmål skal sendes til Fredningsnævnet for Fyn c/o Retten i Svendborg, Christiansvej 41, 5700 Svendborg pr. mail til fyn@fredningsnaevn.dk eller til den anførte adresse med angivelse af fredningsnævnets journalnummer FN-FYN-46-2022.

Bemærkningerne skal være modtaget senest den 18. april 2023.

Uddybende spørgsmål kan tillige rettes til Danmarks Naturfredningsforening.

Fredningsnævnet for Fyn indkalder samtidig til offentligt møde den
28. april 2023 kl. 9:00 i
Vejstrup Forsamlingshus
Landevejen 26, 5882 Vejstrup.


Der vil i forlængelse af mødet blive foretaget besigtigelse i det område, der foreslås fredet. På mødet vil der blive redegjort for forslaget, ligesom, der vil blive lejlighed til at kommentere på det og stille supplerende spørgsmål. Der vil også blive orienteret om fredningssagens forløb.

Fredningsnævnets indkaldelse kan tilgås herunder:
Fredningsnævnets indkaldelse til offentligt møde og information om miljøvurdering kan læses her

Anni Højmark
Formand for Fredningsnævnet for Fyn
FN-FYN-46-2022