Det bekendtgøres herved, at Danmarks Naturfredningsforening og Furesø Kommune den 9. april 2024 har rejst forslag om fredning af Bregnerød Nord. Fredningsforslaget omfatter et areal på ca. 83 ha.
Formålet med forslaget er:
- at sikre og styrke sammenhængen mellem natur- og landskabsområder i Stavnsholtkile-fredningen, Allerød Lergrav fredningen, Ravnsholt Skov og Sønderskov, der begge indgår i Natura 2000-området, nr. 137 Kattehale Mose,
- at bevare og forbedre de landskabelige og kulturhistoriske værdier knyttet til områdets åbne kulturlandskab, så det fremtræder som et overvejende åbent morænelandskab vekslende med levende hegn og mindre naturområder,
- at sikre områdets eksisterende, rekreative kvaliteter,
- at sikre og øge den biologiske mangfoldighed i området og levevilkårene for et rigt dyre- og planteliv i området,
- at skabe grundlag for naturpleje, samt
- at medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for del naturtyper og arter, som det de tilgrænsende Natura 2000 område, nr. 137 Kattehale Mose til en hver tid er udpeget for, herunder Stor Vandsalamander og Stor Kærguldsmed, og for øvrige bilag IV-arter i fredningsområdet.
Fredningsforslaget omfatter følgende matr.nr.:
6k, 6h, 6a, 4d, 3a, 1a, 1d, 5o, 5m, 4c, 4a, 20, 7000h og 31 Bregnerød By, Farum.
Fredningsforslag med bilag og fredningskort kan findes herunder:
Fredningsforslag for Bregnerød Nord kan læses her
Kortet over fredningsforslaget kan ses her
Offentligt møde
Der afholdes offentligt møde om fredningsforslaget med efterfølgende besigtigelse af området
Torsdag den 12. september 2024 kl. 10.30.
Mødested: Teatersalen Farum Kulturhus, Kulturtorvet 12, 3520 Farum
Der vil på mødet blive redegjort for forslaget og sagens forløb.
Hvis der er lodsejere, der har særlige ønsker til besigtigelsen, bedes det meddelt til Danmarks Naturfredningsforening, att: fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch.
Invitationen til det offentlige møde kan i sin helhed læses her