Offentligt møde om forslag til fredning af Rungsted Fisker­leje i Hørsholm Kommune

Hørsholm Kommune har den 3. maj 2024 rejst forslag om fredning af Rungsted Fiskerleje. Fredningsnævnet for Nordsjælland indkalder nu til offentligt møde om fredningsforslaget med efterfølgende besigtigelse af området.

Den 17. september 2024 bekendtgjorde Fredningsnævnet for Nordsjælland på Fredningsnævnets hjemmeside og den 19. september 2024 i Statstidende, bl.a. at Hørsholm Kommune den 3. maj 2024 har rejst forslag om fredning af Rungsted Fiskerleje.

Der meddeles hermed, at der afholdes offentligt møde om fredningsforslaget med efterfølgende besigtigelse af området

Tirsdag den 17. december 2024 kl. 9.00 på Hørsholm Kommune, Center for By og Miljø, Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm

Der vil på mødet blive redegjort for forslaget og fredningssagens forløb.

Skriftlige bemærkninger til Fredningsforslaget kan fremsendes på e-mail til: nordsjaelland@fredningsnaevn.dk eller med almindelig post til Fredningsnævnet for Nordsjælland, c/o Retten i Hillerød, Sdr. Jernbanevej 18B, 3400 Hillerød.

Fredningsnævnets indkaldelse kan tilgås herunder:
Fredningsnævnets indkaldelse til offentligt møde vedr. forslag om fredning af Rungsted Fiskerleje

Forslaget med bilag kan tilgås via følgende link: 
https://fredningsnaevn.dk/annonceringer/2024/fredningsforslag-for-rungsted-fiskerleje-i-hoersholm-kommune

Elisabet Michelsen
Formand for Fredningsnævnet for Nordsjælland
FN-NSJ-22-2024F