Der blev d. 26. april 2024 afholdt offentligt møde om fredningsforslag for Kalø Godslandskab i Syddjurs Kommune. Referatet kan findes i sin helhed nederst på siden.
Fredningsnævnet var mødt ved formanden Martin Møller-Heuer, det statsligt udpegede medlem Knud Erik Hesselbjerg og det kommunalt valgte medlem Anita Søholm.
Til stede var også repræsentanter for:
Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen Kronjylland, Syddjurs Kommune, Miljøstyrelsen, Rønde Distriktsråd, Nationalpark Mols Bjerge, Norddjurs Kommune, Friluftsrådet og Kalø Landbrugsskole.
Til stede var endvidere omkring 35 interesserede borgere.
På mødet blev fredningsforslaget præsenteret, baggrunden for det, og en gennemgang af de foreslåede fredningsbestemmelser m.m.
Der var herefter lejlighed til at fremsætte bemærkninger og stille spørgsmål til fredningsforslaget.
Der blev fastsat frist til den 10. juni 2024 for eventuelle yderligere bemærkninger til fredningsforslaget.
Fredningsnævnet foretog herefter besigtigelse af udvalgte dele af det foreslåede fredningsområde sammen med en gruppe af de fremmødte.
Hele referatet fra det offentlige møde kan læses her
Formand for Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del
Martin Møller-Heuer
Journalnummer: FN-MJØ-149-2023