Der blev den 12. september 2024 afholdt offentligt møde om fredningsforslag for Bregnerød Nord i Furesø Kommune. Referatet kan findes i sin helhed nederst på siden.
Fredningsnævnet var mødt ved formanden Ulrik Jørgensen, det statslige udpegede medlem Lars Thimm og det kommunalt valgte medlem Lene Bjerre Herdel.
Til stede var også repræsentanter for blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, Furesø Kommune og Miljøstyrelsen m.fl.
På mødet blev fredningsforslaget præsenteret og direktør Claus Torp, Furesø Kommune, redegjorde for baggrunden for forslaget.
Fredningschef Birgitte Bang Ingrisch, Danmarks Naturfredningsforening gennemgik forslaget og de enkelte bestemmelser.
Der var herefter lejlighed til at fremsætte bemærkninger og stille spørgsmål til fredningsforslaget.
Der blev fastsat frist til den 12. december 2024 for eventuelle yderligere bemærkninger til fredningsforslaget.
Fredningsnævnet foretog herefter besigtigelse af det foreslåede fredningsområde sammen med en gruppe af de fremmødte.
Hele referatet fra det offentlige møde kan findes herunder:
Referat af offentligt møde vedrørende fredning af Bregnerød Nord