Fredningsforslaget for Græm Kær i Holstebro Kommune blev fremsat af sagsrejser, Danmarks Naturfredningsforening, den 1. november 2024.
Såfremt forslaget falder bort den 1. november 2026, må det forventes, at sagsrejser vil genfremsætte fredningsforslaget. En genfremsættelse vil indebære, at forslaget skal behandles på ny, og at situationen for de berørte lodsejere derfor i en længere periode vil være uafklaret. Herefter, og da fredningsnævnet er langt i sagsbehandlingen og under hensyn til fredningsforslagets komplicerede karakter, skønner fredningsnævnet, at der foreligger sådanne særlige tilfælde, at det er nødvendigt at forlænge den i naturbeskyttelseslovens § 37a, stk. 1 anførte frist, jf. bestemmelsens stk. 3, for at kunne behandle fredningsforslaget i fornødent omfang.
Nævnet forlænger på den baggrund fristen for fredningsforslagets behandling til den 31. december 2026.
Per Kiel Lauritsen
Klagevejledning
Fredningsnævnets afgørelse kan i medfør af naturbeskyttelseslovens § 43 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageberettigede er ejere og brugere, der skal have denne afgørelse tilsendt, enhver, der under sagen har givet møde for fredningsnævnet eller fremsat ønske om underretning om sagens afgørelse, statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget samt organisationer mv., som antages at have en væsentlig interesse i fredningsforslaget.
Klage indgives skriftligt til Miljø- og Fødevareklagenævnet, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via digital post eller almindelig brevpost.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Klagefristen udløber ved midnat på dagen for klagefristens udløb. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Link til afgørelsen i sin helhed
Afgørelse om forlængelse af frist i sag om forslag til fredning af Græm Kær