Fredningens formål
at sikre områdets fortsatte rekreative anvendelse til kolonihaver og spejderaktiviteter,
at sikre at byggeri og anlæg etableres med respekt for områdets grønne karakter,
at sikre området som et grønt forbindelsesled mellem stien langs Duemosevej, boligområdet mod øst og stierne i skoven, parken og på golfbanearealerne ved Hestkøbgård, og
at sikre, at der foretages naturpleje af områdets sammenhængende beplantning med henblik på at styrke biodiversiteten.
I henhold til naturbeskyttelseslovens § 37, stk. 2, må der herefter ikke foretages noget, der strider mod forslaget. Overtrædelse kan medføre bødestraf.
Fredningens afgrænsning
Fredningsforslaget omfatter matr.nr. 1 bg Hestkøb, Bistrup.
Indkaldelse til offentligt møde i sagen
Der holdes offentligt møde om fredningsforslaget med efterfølgende besigtigelse af området:
Mandag, den 30. november 2026 kl. 12.00-15.00
2. Birkerøds Hytte, Hestkøb Vænge 22B, 3460 Birkerød
Der vil på mødet blive redegjort for forslaget og sagens forløb.
Fredningsnævnet for København, Lyngby Hovedgade 96, 2800 Kgs. Lyngby.
Fredningsforslag med bilag
Fredningsforslag Hestkøbgård