Efter udsendelse af erstatningsafgørelse af 19. juni 2026 er fredningsnævnet blevet gjort opmærksom på, at grundtaksten for erstatninger i forbindelser med naturfredninger er hævet for afgørelser truffet i 2026. På denne baggrund ophæves den tidligere afgørelse og erstattes med denne nye afgørelse, hvor minimumserstatningen til lodsejer er hævet til den nye takst, nemlig 4.600 kr./ha. Afgørelsen er i øvrigt uændret.
Den nye berigtigede afgørelse om erstatning i forbindelse med fredning af Rungsted Fiskerleje kan tilgås i sin helhed nederst på siden.
Klagevejledning
Afgørelsen kan efter naturbeskyttelseslovens § 43 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Klagefristen udløber ved midnat på dagen for klagefristens udløb. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Følgende er klageberettigede vedrørende erstatningsafgørelsen:
Den, der anser sig for berettiget til større erstatning eller godtgørelse, eller en myndighed, der skal udrede en del af erstatningen. Klage skal indgives skriftligt til Miljø- og Fødevareklagenævnet på en af følgende måder:
• Digital Post, hvor Nævnenes Hus skal vælges som modtager, eller
• brev til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, att.: Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Yderligere oplysninger om klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet findes på klagenævnets hjemmeside www.naevneneshus.dk.
Ny, berigtiget afgørelse om erstatning i sagen om fredning af Rungsted Fiskerleje
Afgørelse af 4. juli 2026 om berigtiget og ændret erstatningsopgørelse i fredningssagen Rungsted Fiskerleje