Forslag om fredning af Hesbjergkilen i Odense og Assens Kommuner

Danmarks Naturfredningsforening og Odense Kommune, for den del af fredningsforslaget, som ligger i Odense Kommune, har den 30. april 2018 fremsat forslag til fredning af Hesbjergkilen i Odense og Assens Kommuner. Forslaget behandles af Fredningsnævnet for Fyn. Fredningsforslaget omfatter 486,08 ha.

Formålet med fredningen er, at bevare og forbedre de geologiske, landskabelige, biologiske og kulturhistoriske værdier, med særlig vægt på at bevare og forbedre de værdier, der knytter sig til det delvist skovklædte og kuperede mosaik-landskab, at udvikle området som et sammenhængende naturområde, der knytter sig til skove, til søer, til vandløb og til lysåbne naturarealer i og omkring skovene, at sikre og forbedre områdets rekreative værdier og give mulighed for formidling, herunder at sikre og forbedre offentlighedens adgang i området ved anlæg af sammenhængende stiforbindelser, at sikre udsigten fra Dyred Bankes top mod alle verdenshjørner og at skabe grundlag for naturpleje,

I henhold til naturbeskyttelseslovens § 37, stk. 2, må der ikke foretages noget, der strider mod forslaget.
Overtrædelse kan medføre bødestraf.

De ejendomme, der er berørt af fredningsforslaget, er følgende: Dyred, Ubberud Del af 1h Ll. Hesbjerg Gde., Ubberud Del af 1a, del af 1d, del af 1i, del af 1q, del af 1r, 5a, 7a, 8a, 8b, 8d, 8e, 8f, del af 7000a Ernebjerg, Ubberud Del af 1a, 2b, 2c, del af 2e, 2h, del af 2i, 2k Stærmose, Brændekilde Del af 1f, del af 1g, del af 1h, del af 1l, 2, 7, del af 8a, 8b, del af 8c Holmstrup By, Sanderum 1a, 1b, 1d, 1e, del af 1g, 1h, 2a, 2b, 2g, 2h Brændekilde By, Brændekilde 4i, del af 5c, 5l, del af 6b, del af 6f, del af 6n, del af 7b, del af 7c, del af 10f, 11e, 12i, 19o Ravnebjerg By, Sanderum 2q, del af 3c, 3l, 3n, 4aa, 4ah, 4s, 7d, 12e, 15d, del af 20b, del af 21a, del af 21b, del af 21c, del af 21d, 22a, 22b, 22c, del af 23, del af 24a, del af 24c, 24g, 26 Broholm Gde., Brylle Del af 7f, del af 7g, 8a, del af 8c, 9a, 9b St. Hesbjerg, Sanderum 1aa, 1ab, 1b, 1c, 1h, 1i, del af 1u, 1z, 1æ, 1ø Skalbjerg by, Vissenbjerg 43c, 43d Ll. Stærmose, Brylle Del af 1k, del af 1l, del af 1m, 1s, 1t

Der vil senere blive indkaldt til et offentligt møde om fredningsforslaget. Mødet vil blive annonceret på denne side.

Fredningsforslaget og kort kan tilsendes ved henvendelse til mst@mst.dk

De berørte ejere og brugere af ejendommene og de i naturbeskyttelseslovens § 37, stk. 1 nævnte (statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af fredningsforslaget, og organisationer mv., som antages at have en væsentlig interesse i fredningsforslaget), modtager fredningsforslaget og efterfølgende indkaldelse til møde.

Fredningsnævnet for Fyn, den 14. juni 2017.
Anni Højmark