Forslag om fredning af Lysnet i Randers og Favrskov Kommuner

Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del har fra Danmarks Naturfredningsforening modtaget forslag til fredning af Lysnet i Randers og Favrskov Kommuner. Fredningsforslaget omfatter 470 ha, hvoraf 72 ha er fordelt på 7 lodsejere i Randers Kommune, og 398 ha er fordelt på 42 lodsejere i Favrskov Kommune.

Fredningsforslagets formål er, at sikre og forbedre områdets landskabelige værdier, således at området fremtræder som et åbent landskab med vide udsigter indrammet af løvskove, at sikre og forbedre områdets naturværdier herunder, at de lysåbne naturtyper bevares og forbedres ved god drift og pleje, og at skovene bevares som artsrige løvskove, at sikre de geologiske interesser og skabe grundlag for, at der sker en formidling heraf, at sikre og forbedre områdets rekreative værdier, herunder offentlighedens muligheder for landskabs- og naturoplevelser ved at udsigter sikres og forbedres, og at der etableres bedre stiforbindelser såvel indenfor området som til nærtliggende offentligt tilgængelige naturområder og at skabe grundlag for naturpleje. 

Det er om det foreslåede fredningsområdes placering yderligere anført, at det mod nordvest afgrænses af en omtrent 3 kilometer lang og 30-50 meter høj retlinjet skrænt. Mod nord hænger området sammen med den fredede Bjerre Skov, og langs østsiden sikres det åbne land sammen med en række værdifulde løvskove og bækkløfter. Områdets sydlige del udgøres for størstedelen af Høgebjerg Skov og af et større overdrevsområde ved Lindkær.

De ejendomme, der berøres af fredningsforslaget, er matr.nre. 1a, del af 2x, del af 5a, 7i, del af 8o, del af 10b, 10e, del af 10h, del af 12p, del af 12q, del af 13e, del af 16b, del af 27d, 27h, 34c, 34d, 38a og 38b alle Jebjerg By, Ørum, del af 2d, 2g, 2h, del af 2i, 3m, del af 5c, 5e, 5i, 6c, 6e, 7i, del af 7n, 7y, del af 8b, 8l, 9h, 11d, del af 11h, 11u, 11x, 12n, 12o, del af 13f, del af 13m, 14b, 15l, 17o, 19e, 19i, 20c, 21a, 21b, 21e, 21f, 21g, 23a, 23c, del af 24g, 24i, 25d, del af 26a, 27g, 28b, 29k, 37a, 39, 40b, 40d, 43c, del af 44a, 52a, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 76, 77a, 78b, 79b, 79c, 79e, 80a, 85a, 85b alle Vissing By, Vissing, del af 2c, del af 3c, del af 4d, del af 5c, del af 6r, del af 8g, del af 9a, del af 10l, 10m, 14a, 14b, 18b alle Lerbjerg By, Lerbjerg, del af 1c, 3bo, 3v, 5cq, del af 11d, 11e, del af 12b, 12d alle Laurbjerg By, Laurbjerg og del af 1d, 1e, 1g, 1m alle Essendrup By, Laurbjerg.

I henhold til naturbeskyttelseslovens § 37, stk. 2 må der efter denne bekendtgørelse ikke uden fredningsnævnets tilladelse foretages noget, som strider mod de foreslåede fredningsbestemmelser.

Der vil senere blive indkaldt til et offentligt møde om fredningsforslaget. Mødet vil blive annonceret på denne side.

Fredningsforslaget og bilag kan tilsendes ved henvendelse til mst@mst.dk

De berørte ejere og brugere af ejendommene og de i naturbeskyttelseslovens § 37, stk. 1 nævnte (statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af fredningsforslaget, og organisationer mv., som antages at have en væsentlig interesse i fredningsforslaget), modtager fredningsforslaget og efterfølgende indkaldelse til møde.
 

Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del, den 29. november 2016.

Martin Møller-Heuer