Referat fra offentligt møde om fredning af Rungsted Fisker­leje i Hørsholm Kommune

Fredningsnævnet for Nordsjælland holdt tirsdag den 17. december 2024 offentligt møde om fredningsforslaget for Rungsted Fiskerleje i Hørsholm Kommune. Fredningsforslaget er fremsat af Hørsholm Kommune og udgør et areal på 0,27 ha.

Der blev den 17. december 2024 afholdt offentligt møde om fredningsforslag for Rungsted Fiskerleje i Hørsholm Kommune. Referatet kan findes i sin helhed nederst på siden.

Fredningsnævnet var mødt ved formand Elisabet Michelsen, det statsligt udpegede medlem Niels Venge Olesen og det kommunalt valgte medlem Bo Lønberg Bilde.
Fra Fredningsnævnet deltog endvidere nævnets sekretær, Anja Kestler, som mødereferent.

Til stede var også repræsentanter for blandt andet Hørsholm Kommune, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk forening m.fl.

Formanden for Fredningsnævnet for Nordsjælland bød velkommen, præsenterede nævnet og orienterede om mødets formål og sagens videre behandling. Formanden oplyste nærmere om Fredningsnævnets arbejde, herunder om behandling af fredningsforslag og henviste i den forbindelse til reglerne i naturbeskyttelsesloven. Der blev endvidere oplyst om klagemulighederne.

Fredningsforslaget blev præsenteret og Anders Dupont Skovgaard fra Hørsholm Kommune redegjorde for baggrunden for det fremsatte fredningsforslag. Kommunen gennemgik fredningsforslaget herunder de 9 fredningsbestemmelser. 

Der var herefter lejlighed til at fremsætte bemærkninger og stille spørgsmål til fredningsforslaget.

Der blev fastsat frist for skriftlige indlæg til den 17. februar 2025.

Mødet blev afsluttet hvorefter der blev foretaget besigtigelse af det foreslåede fredningsområde.

Hele referatet fra det offentlige møde kan findes herunder:
Referat af offentlige møde vedrørende fredning af Rungsted Fiskerleje