Forslag om supplerende fredning ved Skallerup Klit

Danmarks Naturfredningsforening har den 23. oktober 2025 i samarbejde med Hjørring Kommune rejst forslag om fredning af Skallerup Klit i Hjørring Kommune. Den 20. februar 2026 er der rejst et supplerende fredningsforslag om inddragelse af yderligere 30,7 ha. Forslaget behandles af fredningsnævnet for Nordjylland, nordlig del.

Danmarks Naturfredningsforening har den 23. oktober 2025 i samarbejde med Hjørring Kommune rejst forslag om fredning af Skallerup Klit i Hjørring Kommune. Fredningsforslaget omfattede i alt ca. 1.291 ha, hvoraf ca. 1.123 ejes af i alt 201 lodsejere.

Arealerne er fordelt på 98 ejendomme, hvoraf godt halvdelen er ejendomme i eksisterende fredninger.

Offentlige myndigheder ejer 168 ha fordelt mellem Naturstyrelsen med 72 ha, Folkekirken med 8 ha og Hjørring Kommune med 88 ha.

Den 20. februar 2026 er der rejst et supplerende fredningsforslag om inddragelse af yderligere matr.nr. 2a Købsted By, Tornby, 1b Kærsgård Hgd., Tornby og 10m Skallerup Præstegård, Skallerup, som udgør i alt 30,7 ha, og som er i privat eje.

Formålet med fredningsforslaget er fortsat:

§ 1 Fredningens formål

Fredningen har til formål:

  • at bevare og forbedre naturværdierne og øge biodiversiteten
  • at sikre mulighed for at skabe den for området naturlige dynamik
  • at beskytte og synliggøre de landskabelige og geologiske værdier
  • at sikre grundlag for at lave naturforbedrende tiltag, f.eks. naturpleje og genopretning
  • at formidle natur- og landskabsværdierne samt sikre offentlighedens muligheder for at færdes i området under hensyntagen til naturværdierne og de geologiske værdier
  • at medvirke til at opfylde Danmarks direktiv- og traktatmæssige forpligtelser med hensyn til at beskytte naturen, herunder at medvirke til at sikre gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder inden for fredningsområdet.

Fristen for indsigelser, der er fastsat til 1. maj 2026, fastholdes.

Fredningsforslag med bilag og fredningskort
Supplerende bekendtgørelse Skallerup Klit
Supplerende fredningskort Skallerup Klit
Vurdering af landskab og natur i forslaget til udvidelse af fredningen Skallerup Klit