Afgørelse om fredning på Amager Fælled i Københavns kommune

Fredningsnævnet for København har d. 15. april 2021 truffet afgørelse om ændret og udvidet fredning på Amager Fælled. Fredningen omfatter et areal på ca. 178 ha.

Fredningen har til formål: 

  • at sikre en opretholdelse og muliggøre en forbedring af områdets biologiske, biodiversitetsmæssige, landskabelige og rekreative værdier under hensyntagen til de kulturhistoriske interesser, der er knyttet til området,
  • at sikre og regulere almenhedens ret til færdsel i området og dets anvendelse til naturoplevelser og -formidling samt fritidsformål i øvrigt,
  • at området sikres sammenhæng med de fredede landzonearealer på Amager Fælled og Vestamager i øvrigt, og herunder at området udvikles og plejes ud fra en
    samlet vurdering af benyttelses- og beskyttelseshensyn for hele området, og
  • at medvirke til at opfylde Danmarks internationale forpligtelser til at beskytte naturen.

De berørte ejendomme er helt eller delvist:

Eksercerpladsen, København

1A, 1AA, 182A, 182B, 182C, 182D, 186, 188.

 

Fredningsafgørelsen og fredningskort kan tilgås herunder:

Fredningsnævnets afgørelse for Amager Fælled

Fredningskort for Amager Fælled

 

Klagevejledning

Berettigede til klage over Fredningsnævnets afgørelse er ejere og brugere, der skal have denne afgørelse tilsendt, enhver, der under sagen har givet møde for Fredningsnævnet eller fremsat ønske om underretning om sagens afgørelse, statslige og kommunale myndigheder, hvis interesse berøres af forslaget samt organisationer mv., som antages at have en væsentlig interesse i fredningsforslaget.

Klage indgives skriftligt til Miljø- og Fødevareklagenævnet, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via e-boks eller almindelig brevpost, jf. også vejledningen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Klagefristen udløber ved midnat på dagen for klagefristens udløb. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

 

Fredningsnævnet for København
Torsdag d. 15. april 2021
Søren Holm Seerup