Forslaget om fredning af Paradisbakkerne blev fremsat af Danmarks Naturfredningsforening den 12. april 2024. Den 3. december 2025 traf fredningsnævnet for Bornholm afgørelse om fredning af området, der omfatter et areal på 608 ha. Hele afgørelsen samt fredningskort og erstatningsafgørelse kan findes nederst på siden.
Fredningens formål
- at bevare og forbedre naturværdierne og biodiversiteten,
- at sikre og forbedre de landskabelige og kulturhistoriske værdier i området, herunder indtrykket af højlyng,
- at sikre og tydeliggøre de geologiske interesser og værdier, herunder særligt sprækkedale og de særlige terræn- og jordbundsforhold (højtliggende klippe og tyndt jordlag),
- at medvirke til at sikre gunstig bevaringsstatus af arter og naturtyper på arealer inden for internationale naturbeskyttelsesområder, herunder Natura 2000,
- at skabe grundlag for naturpleje, og
- at sikre og forbedre offentlighedens muligheder for at færdes i området ad eksisterende stisystemer.
Matrikelnumre helt eller delvist omfattet af fredningen
Hovedejerlavet, Ibsker
80, 149af, 148, 149ac, 146, 149ad, 79e, 149ah, 149br, 149d, 45b, 45f, 149bb, 149bu, 49a, 149p, 149q, 149s, 149o, 149n, 149ø, 149æ, 149z, 149am, 149aæ, 149l, 149ap, 149aq, 149at, 149as, 149ar, 149i, 149bt, 149au, 149an, 149ao, 48a, 149e, 59a, 149k, 44a, 149bh, 149bg, 73c, 71, 72, 43a, 149bl, 149aø, 42f, 149bk, 149bm, 73a, 73b, 7000ae, 57, 149x, 40b, 40a, 149az, 149ay, 39a, 39b, 149r, 149g, 149bo, 51k, 51a, 149bn, 38a, 149bs, 149m, 65a, 149be, 149ax, 149bd, 149bc, 149y, 149t, 149v, 149u, 149h, 52a, 150 og 149ak
Bodilsker
7000æ, 124 og 240bb
Klagevejledning
Fredningsnævnets afgørelse kan i medfør af naturbeskyttelseslovens § 43 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageberettigede er ejere og brugere, enhver, der under sagen har givet møde for fredningsnævnet eller fremsat ønske om underretning om sagens afgørelse, statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget samt organisationer mv., som antages at have en væsentlig interesse i fredningsforslaget.
Klage indgives skriftligt til Miljø- og Fødevareklagenævnet på en af følgende måder:
- e-boks, hvor man kan vælge Nævnenes Hus som modtager,
- mail til mfkn@naevneneshus.dk, eller
- ved almindelig brevpost til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, att. Miljø- og Fødevareklagenævnet
Fredningsnævnets afgørelse og dertilhørende bilag
Afgørelse om fredning af Paradisbakkerne i Bornholms Regionskommune
Afgørelse om erstatning i anledning af fredning af Paradisbakkerne
Erstatningsberegning for Paradisbakkerne
Fredningskort – Paradisbakkerne
Kortbilag 2 – Paradisbakkerne